Vi mangler en uddannet kok til vores travle køkken for sæsonen 2019.

Har du lyst til at indgå i et team på i alt tre personer, hvor du i samarbejde med dine kolleger varetager produktion og daglig drift i både det kolde og varme køkken, så er det måske dig, der skal være vores kommende kollega.

 

OM OS

Vi sætter pris på godt humør, uhøjtideligt teamwork, samt prioriterer det gode kollegiale samvær både når der er travlt og under vores faste pauser.

Vi er stolte over den mad vi serverer og tilbyder et godt, uformelt arbejdsmiljø, med frihed under ansvar og en høj grad af teamfølelse.

 

OM DIG

  • Du er faguddannet og har en passion for mad og den gode smag, til glæde for teamet og vore gæster.
  • Du sætter en ære i dit arbejde og er en teamplayer med masser af gå-på-mod og engagement.
  • Kundetilfredshed er vigtig for dig og du er parat til at udfordre “vi-plejer-kultur” for at kunne levere det bedst mulige produkt til glæde for vores gæster.
  • Du er mødestabil, løsningsorienteret, ærlig og udtrykker gerne din oprigtige holdning og mening.

 

OM TRAKTØRSTEDET

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov har den smukkeste beliggenhed ved Stevns klint og vi inviterer vores gæster på en kulinarisk oplevelse, med danske retter tilberedt fra bunden, af gode råvarer og serveret med hjertevarme.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, med fri ca. hver tredje weekend. Da Traktørstedet er en frokostrestaurant, vil arbejdstiden primært ligge i tidsrummet mellem kl. 8-17. Der vil dog forekomme aftenarbejde i forbindelse med selskaber, hvorfor fleksibilitet er vigtig.

Ansættelsesperioden er 01.05.2019 – 15.09.2019.

Arbejdsstedet er beliggende på Bøgeskovvej 8, 4660 Store Heddinge.

 

SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Margrethe Christoffersen tlf. 23 71 16 29.