Loading...
OM TRAKTØRSTEDET2022-02-01T13:02:58+01:00

OM TRAKTØRSTEDET

Dansk mad og gode oplevelser siden 1875

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, syd for Køge på Stevns, er en restaurant med en historie tilbage fra 1875. Her byder vi på dejlige madoplevelser, tilsat traditional dansk stemning og nogle helt fantastiske omgivelser.

Vi inviterer vores gæster på en kulinarisk oplevelse med mad tilberedt fra bunden, af gode råvarer og med kærlighed. Vi serverer primært retter fra det danske køkken, suppleret med inspiration fra det franske og italienske køkken. Hos Traktørstedet får du velsmagende mad, som bedstemor lavede den.

Vi er stolte af, at Traktørstedet er eftertragtet, når der skal holdes små og store arrangementer, fester, møder & konferencer. Store grupper har rig mulighed for at nyde den overdådige frokostbuffet, og opleve god mad og smuk natur gå op i en højere enhed.

Se hvad vores gæster siger om Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov

DET VI BRÆNDER FOR

VI HAR ET BRÆNDENDE ØNSKE OM AT BYDE PÅ UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER

Vi stræber efter at give vores gæster en kulinarisk oplevelse med velsmagende mad, tilberedt med kærlighed og af gode råvarer – og vi ønsker at videreføre den klassiske danske madtradition – mad som bedstemor lavede den.

Vi er optaget af, at vores gæster mødes med venlig opmærksomhed og professionalisme, og at de mærker de er meget velkomne hos Traktørstedet. Vores gæster skal kunne nyde det veltilberedte klassiske danske køkken og den smukke natur ved Stevns Klint.

Vi tror på, at den nærværende og hjertevarme betjening gør, at vores gæster vender tilbage igen og igen.

Vi stræber også efter, at grupper, selskaber og erhvervsliv oplever Traktørstedet som en attraktiv samarbejdspartner, der skaber den perfekte ramme for deres besøg med uforglemmelige oplevelser til følge.

HVEM VI ER?

Traktørstedet drives af ægteparret Pia og Claus Johansen, der er naboer til restauranten og som har boet på Stevns i mange år.

Claus har været på nogle af verdens mest respekterede etablissementer og restauranter, hvor han blandt andet har været tjener, restaurantchef samt maître d’hôtel på Falsled kro på Sydfyn, Restaurantchef hos den danske gourmetrestaurant Kong Hans Kælder i København, tjener på det 5-stjernede Savoy Hotel i London, samt maitre d’hotel på Michelin restauranten Chez Paul i Flensborg. Det er det samme høje serviceniveau, som han i dag glæder kunder på Traktørstedet med.
I rollen som Butler og eventarrangør ved FN-missionen i New York genererede Claus et væld af erfaringer omkring planlægning og afholdelse af succesfulde arrangementer af enhver art og størrelse. Samtidig giver hans brede erfaring sig til kende, i hans tilgang til at sammensætte succesfulde firmaarrangementer, møder og konferencer, for virksomheder og offentlige institutioner.

Pia er Traktørstedets direktør og blæksprutte. Udover at varetage administrationen trives hun i restaurantens summende travlhed, med at servicere og hygge om stedets gæster. Ligeledes er hun jævnligt at finde i køkkenet, hvor hun hjælper med at tilberede frokostbuffeten m.m.. Sammen med Claus har Pia endvidere drevet kantinen på Roskilde Universitetscenter i næsten 12 år, samt flere kantiner under Roskilde Tekniske Skoler. Pia har en bagrund som Økonomauddannet og har det meste af sin erhvervskarriere beskæftiget sig med ledelse og administration i catering branchen

HANDICAPVENLIGT

TRAKTØRSTEDET ER FOR ALLE!!
OGSÅ FOR GÆSTER, MED SÆRLIGE BEHOV…

Traktørstedet er indrettet handicapvenligt og med gode adgangsforhold.

Der er et stort handicaptoilet og god plads til kørestole både inde og ude.

AT BIDRAGE LOKALT OG GLOBALT

VI ARBEJDER MED FN’s VERDENSMÅL FOR AT SKABE EN GOD FREMTID FOR OS ALLE

Vi er optaget af at bidrage til vores lokale og globale fællesskab. Det er vigtigt for os at passe på naturen, på lokalsamfundet og på vores efterkommere.

Derfor arbejder vi kontinuerligt og målrettet med FNs Verdensmål, hvor vi sikrer, at Traktørstedet som virksomhed kombinerer en ansvarlig udvikling med kulinariske helhedsoplevelser.

Vi tror på, at det kan lade sig gøre, og som eksempel sørger vi for, at vores madrester kommer andre til gode, så de ikke bare smides ud. Vi har skiftet mere end 90% af vores lyskilder til LED, vi bruger miljøvenlige rengøringsmidler og samarbejder med et miljøcertificeret vaskeri, hvor vi får vasket vores mange duge og kokketøj m.m.

NYHEDER FRA TRAKTØRSTEDET

Julefrokost 2024

18. september 2024|

Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov er indbegrebet dansk idyl og historie, med masser af julestemning, hygge og varme. De perfekte rammer til en skøn julefrokost! Julebuffeten byder [...]

Sank Hans Aften

15. juni 2024|

Så er det snart Sankt Hans og traditionen tro, så byder vi velkommen til en sommeraften med en tre retters menu og efterfølgende bål, sang [...]

MAD & DRIKKE    MADEN

VELSMAGENDE MAD TILBEREDT FRA BUNDEN AF FRISKE RÅVARER

OM TRAKTØRSTEDET    STEDET

EN UFORGLEMMELIG OPLEVELSE  VED SKØNNE STEVNS KLINT

NYHEDER

NYHEDER FRA TRAKTØRSTEDET

GRUPPER

SMAG DEN LÆKRE FROKOSTBUFFET

SELSKABER

NYD LIVETS STORE ØJEBLIKKE HER

ERHVERV

HOLD JERES MØDER I GODE RAMMER

Kontakt os

Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt!

N.B. Vær opmærksom på at vores svar kan havne i dit spamfilter

    Go to Top