Sankt Hans Aften i Bøgeskoven på Stevns

I Norden fejrer vi flere af vores højtider aftenen før dagen: Juleaften er dagen inden juledag, og Sankt Hans Aften fejres den 23. juni – dagen inden Sankt Hans Dag hvor Johannes Døberen efter sigende blev født.

Midsommer er en af vores absolut favorit folkefester her på Traktørstedet, og det fejres med musik, sang, god mad og drikke. Vi byder lokale og rejsende velkomne til en sommeraftenen fyldt med magiske naturkræfter – afsluttet selvfølgelig med et flot, stort bål på stranden til at jage det onde væk :)

Sankt Hans ved Traktørstedet 2012

 

Tag familien og vennerne med og lad os sammen fejre denne skønne tradition, den 23. juni. Om duggen i græsset Sankt Hans Nat virkelig har en helbredende virkning, ved vi ikke. Men vi tør godt garantere en fantastisk stemning, god mad og selskab af den bedste slags.

Fra kl.17.00 serverer vi nedenstående menu:

Forret: Røget lakse roulade med grønne asparges og krydderurtecreme

Buffet: Langtidsstegt oksefilet, Krydderstegt kalkunbryst, Rødvinsmarineret svinekam, Saltbagte kartofler, Rødvinssauce, Ratatouille, Spidskålssalat med sprøde æbler og mormordressing og Broccolisalat med granatæble og sennepsdressing m.m

Dessert: Marinerede jordbær med chokolademousse og mynte

Et gammelt vejrvarsel siger at “Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne.” Vi satser nu på godt vejr og tænder op i vores kæmpe bål på stranden Kl.20.30, med båltale ved Thor Grønbæk og fællessang til levende musik.

Voksne DKK 268.-

Børn under 12 år DKK 168.-

Forudbestilling er nødvendig og kan gøres via email mail@traktoerstedet.dk eller på telefon: 5650 0242

Kommentarer er lukket.